Whistleblowing

Mistanke om hvidvask, terrorfinansiering eller markedsforstyrrelse mv.

Hos kompasbank har vi en nul-tolerance politik i forhold til hvidvask, terrorfinansiering, bestikkelse og markedsforstyrrelse. Indsatser og kontroller imod dette er en del af vores daglige arbejde i banken. Vi tager dette ansvar meget alvorligt, og derfor bliver alle vores medarbejdere løbende undervist i disse forhold. De har desuden mulighed for og pligt til at anmelde mistanker om overtrædelse af den finansielle lovgivning via en whistleblowerordning, hvor indberetning selvfølgelig kan ske anonymt. 

 

Vi kontrollerer løbende for mistænkelige forhold

Som en del af vores daglige arbejde kontrollerer og undersøger vi for mistænkelige forhold. Det kan f.eks. være relationer til terrormistænkte personer og virksomheder, som er underlagt sanktioner. Vi bruger en international database for at opdage mistænkelige og ulovlige forhold.

 

Har du spørgsmål eller mistanke, kan du kontakte os 

Har du spørgsmål om hvidvask, terrorfinansiering, bestikkelse eller markedsforstyrrelse, er du velkommen til at kontakte os. Hvis du har konkret mistanke eller viden om sådanne forhold eller anden form for overtrædelse af den finansielle lovgivning, opfordrer vi dig til straks at kontakte os. Du kan henvende dig til vores ansvarlige på området ved at skrive til support@kompasbank.dk.

 

Du kan også kontakte Finanstilsynet 

Hvis du foretrækker det, kan du kontakte Finanstilsynet direkte.
Du kan læse mere her:
https://www.finanstilsynet.dk/Tilsyn/Tilsynsreaktioner/Sagsbehandling/mistanke.
Anmeldelse kan også ske anonymt til Finanstilsynet på
https://www.finanstilsynet.dk/Whistleblower.